Kort update!!!

Igaar gik det pludselig op for mig, at der snart er gaaet en 3.del af tiden..!! Utroligt!. Er egentlig overrasket hvor hurtigt det foeles, og hvor nemt jeg havde det med at falde til. Har endnu ikke haft den store psykiske nedtur, men havde lige en enkelt dag, hvor jeg vidst havde faaet lidt for lidt vaeske, soevn. Maatte desvaerre tage hjem alene i taxa fra Hanoi til vores "Volunteer House", men var da ogsaa allerede paa toppen dagen efter,. Det var vidst den vaerste dag for mig indtil videre, saa syntes egentlig jeg klarer det overraskende godt.

Vi har ikke vaeret paa de helt vilde ture endnu, men har faaet udforsket Hanoiby en hel del, og har set saevaerdighederne rundt omkring I byen, og uden for Hanoi. Sidste weekend havde en af pigerne, Line, 21 aars foedselsdag, saa det skulle selvfoelgelig fejres med maner. Og hvad er en foedselsdag uden en god Brunch.. ? Selv I Vietnam er det muligt at faa bacon og DANSK spegepoelse.. At gaa I byen I Hanoi er en oplevelse for sig selv. Man skal finde stederne med udlaendinge, da Hanoi Centrum ellers er totalt doedt en fredag nat, primaert fordi de fleste simpelthen ikke har raad til at drikke oel og andre luksusting. Men det er superfedt at moede andre mennesker end Vietnamesere, der til tider kan vaere for hjaelsomme og for interesserede. Det er til tider frustrerende ikke at kunne gaa en tur, uden at nysgerrige blikke og raabende kommentarer.

Tu er stadig vores egen private guide, som tager os med overalt, ud at spise, paa ture, og som foer naevnt kender hun alle de gode steder. Det er nu til tider naesten for meget, og glaeder mig helt vildt til at holde to ugers ferie, hvor vi skal klare os selv, og hvor vi selv maa proeve os frem. Ideen er indtil videre at tage toget sydpaa, gennem nogle af byerne, og maaske holde en uge I Ho Chi Min City, hvorefter vi saa tager flyet tilbage til Hanoi, for at faa klaret det sidste arbejde.

Arbejdet er blevet aendret en del.. Hver morgen fra 9-11 skal jeg vaere I “exercise”room, hvor Lise og jeg skal massere nogle boern, men ud af hele denne uge var det kun mandag hvor vi havde boern “nok”, saa nu maa vi putte tankerne I de mere kreative baner, som blandt andet indebaerer udsmykning af “exercise”room, evt musik og forberedelse af eftermiddagstimerne. Det har overrasket mig hvor meget vi egentlig selv skal komme med ideer, hvor lidt der er planlagt for os., Men udfordringer kan man vel aldrig faa for mange af?!

Saa er der endnu en Vietnamupdate,.

Dagene flyver afsted, og kan daarligt nok skelne den ene dag fra den anden.
Taenk at der snart er gaaet tre uger.!! Det er naesten ikke til at forstaa.
Sidste uge gik primaert med at arbejde,. Der er en pige paa skolen jeg arbejder, som simpelthen er for soed. Hun tager mig og Lise (en anden dansker) med ud til steder som vi nok aldrig selv ville have fundet. Hun kender alle de gode spisesteder, med spaendende vietnamesisk mad. Hun kender alle de stedet hvor der ingen turister er.

Har to gange nu vaeret ude og spise det der hedder Hot Pot. Det minder lidt om Fondue, men forskellen er bare at man I stedet for olie, har en gryde med en form for suppe med urter. Saa putter man fisk, tofu, groentsager ned I og spiser. Det er laekkert.. Og billligt!!
Alt er billigt, det bliver nok svaert at komme hjem til de danske priser.

Fredag var vi paa natmarkedet I Hanoi. En lang gade der bliver lukket fra kl. 19-24, ogsaa er der boder med alt hvad hjertet begaerer.. Og det er ALT!,. Det hele er I en store paerevaelling., og det er meget billigere end I Hanoi by, selvom man ikke skulle tro det kunne blive billigere.
Man kommer ikke til at mangle noget her, saa bare rolig.. Jeg overlever.. Kan handle stort ind I supermarkedet for hvad der svarer til 60 Dkkr.

Ellers er der ved at vaere ro I huset. I de sidste to uger, har der vaeret to workcamps. Den ene med en masse supersoede og den anden med 16 koreanere I alderen 13-17 aar. Det har ikke vaeret til at vaere her nogle steder. Alle vegne var der smaa koreanere der tussede rundt, med slaebende klipklappere hen over gulvet. De rejste igaar aftes, og nu er der kun 2 af de andre workcampdeltagere tilstede.. Underligt, med ogsaa rart med lidt stilhed, plads ved computeren, og ingen koe paa badevaerelserne. I loebet af ugen skal vi rykke ned paa 1.salen, hvor vi skal bo resten af tiden mens vi er her. Bliver rart at faa det hele paa plads, og vide at der ikke er nogle aendringer.

Der er ankommet en svensk og en amerikansk pige, og der skulle efter sigende ankomme en dreng ogsaa… Saa helt hoensegaard bliver det nok ikke.

Generelt er der ikke saerligt godt styr paa noget. Ham der staar for at have styr paa det hele, er simpelthen saa langsom, og det er ikke til at faa nogle svar ud af ham overhoved. Hvis man vil vide noget, eller skal arrangere noget, maa man goere det selv.Det har jeg da laert. De vil meget gerne hjaelpe, men det hele her gaar bare meget langsommere.

Undervisningen paa skolen gaar efterhaanden bedre. Har "vaennet" mig til laerernes maade at behandle boernene paa, og saette dem paa plads,. Men vi kaemper en kamp for at laere at man godt kan opdrage uden at slaa. Ved ikke om det kommer til at goere en forskel I sidste ende, men vi goer et forsoeg, og det er helt sikkert det vaerd.

Vietnamupdate!!!


Arbejdet er endelig begyndt. Vi startede mandag eftermiddag med at koere ud og se stedet hvor jeg skal udnytte de naeste knap 3 maaneder her i Hanoi. Paa cykel!!!
At cykle i den vietnamesiske trafik er en udfordring i sig selv. Her gaelder absolut ingen form for ubetinget vigepligt, man kan vel egentlig sige at hovedreglen i trafikken er sammenfletning, og at flette sammen med et utal af motorcykler, eller saakaldte motoes, der kommer fra den modsatte side er ikke ligetil, men det fungerer.
Vi ankom da helt uden skrammer til stedet, Peacevillage, der ligger ca 8 km fra Peacehouse, hvor vi bor.

Peacevillage fungerer som en skole for syge boern, der primaert er blevet syge fordi deres foraeldre eller bedsteforaeldre er blevet ramt af Agent Orange. De fleste i Peacevillage har svaere psykiske handicaps, men kun faa har saa svaere fysiske, at de ikke kan klare sig selv, saa derfor er der knald paa i skolegaarden i pauserne.

Aldrig har jeg vaeret i en klasse med saa lidt koncentration, som den jeg var i i mandags,. Det kan virkelig maerkes at deres hjerner ikke fungerer helt som de skal. De fleste af boernene er virkelig soede, men der er nogle smaa imellem, som ikke er bange for at slaa, naar de mangler lidt opmaerksomhed,. Det er haardt, naar man ikke engang kan sige nej paa vietnamesisk, og det er svaert at faa respekt blandt de boern, naar man ikke bruger nogen form for fysiske metoder. Det vil med garanti blive en kaempe udfordring for mig, saa det er rart at have andre danskere omkring en, saa jeg har nogen at dele baade de gode, og mindre gode oplevelser med.

Her i Peacehouse gaar det rigtig fint. Kommer godt ud af det med de andre 5 piger, og vi hygger os med smaa shoppingturer, og smalltalk paa vaerelserne. Indtil videre har der vaeret en workcamp paa omkring 14 personer fra mange dele af verden: Spanien, Australien, USA, Korea. Desvaerre skal de allerede hjem om 10 dage, men saa bliver der lidt mere ro og plads i huset.

I denne weekend skal vi paa nogle smaa ture, og hygge os med workcampdeltagerne, inden de tager hjem.

Haaber snart at kunne lave en ny update, men da jeg ikke rigtig kan komme ind paa siden og laese kommentarerne, vil jeg da blive MEGET glad for mails fra det lille Danmark.
Haaber at i har det godt.

Mange kaerlige hilsner

Kristine

Ankomst til Vietnam

Saa er jeg ankommet til Hanoi. Flyturen herned gik overraskende godt, paa trods af mange store forskellige lufthavne, og en lille traet forvirret Kristine.
Desvaerre har internettet vaeret gaaet ned,saa har ikke kunne skrive paa min log foer nu.

Idag skal jeg endelig ud og se stedet jeg skal arbejde, hvor de naeste tre maaneder skal foregaa. Transporten bliver paa cykel, 8 km hver vej i vild vietnamesisk trafik.Haaber jeg overlever som cyklist i en kaempe blanding af biler, motoes, cykler og koeer.

Regner med maaske kunne faa lagt billeder ind,men hele stedet her skal lige falde paa plads foerst.

Haaber snart at hoere fra jer alle.