Uddrag fra dagbog.

Uddrag fra dagbog

28. januar. 2007

Soendag. Hvorfor ikke goere soendag til en dag I graesskiens tegn? Og hvorfor ikke koere de 30km paa Motoes aka. Scootere? Selvfoelgelig, det er da intet problem, isaer ikke naar solen skinner og man allerede nu kan maerke temperaturen er steget siden ankomsten I starten af januar.

Det skulle ogsaa vise sig at vaere en helt fantastisk tur derud, paa trods af punkterede daek,. Men saa snart vi var klar paa banen igen, gik det der udaf, langs rismarkerne med arbejdende vietnamesere, og den bagende sol. Midt ude I ingenting dukkede saa dette lille hotelparadis op. Et lille hotel, der kunne vaere taget ud af Startours vinterkatalog. Her var saa en lille graesbakke, som man saa skulle graesskie ned af.
Vi fik monteret skistoevlerne, og disse baeltekoeretoejslignende tunge dimser paa, skistavene I haanden, ogsaa var det ellers bare at beguve sig op ad bakken.
Nu har jeg aldrig vaeret den store skiloeber, saa en tur op ad bakken og nedaf igen, var alt hvad jeg foelte for.

Denne fantastiske skitur, skulle da selvfoelgelig ikke komme alene. Ca 5 min. koersel fra skistedet laa et lille vandfald, som pga. den forholdsvise kolde “vinter” ikke var vanvittigt inponerende. Men set blev det, og solen blev nydt med den stille rislen fra vandet.

31. januar 2007

Onsdag.
Arbejdsdagen idag foeltes som en dag uden nogen form for indhold. De foerste 2 timer, som skulle have vaeret brugt paa at massere boernene i exercise room, blev I det store hele brugt paa ren og skaer kaffedrikkeri. Naar man sidder 5 til at massere og der kun er 2 boern, er det selvfoelgelig lidt svaert at holde alle beskaeftiget.
Da dette jo er frivilligt arbejde, kunne det da vaere rart rent faktisk at lave en form for arbejde naar man er der. Aftalen blev derfor at vi helt har droppet exerciseroom, og nu koncetrerer os om undervisning og leg med boernene.
Eftermiddagen blev brugt paa leg i den svaereste klasse, Tu’s, og det er virkelig rart at maerke at man giver boernene lidt afveksling I deres hverdag. Det er blevet nemmere med tiden, at finde ud af hvilke at boernene man skal give lidt ekstra opmaerksomhed, og hvem man kan saette til at lege med hvem osv.



1.februar 2007

Torsdag.

At undervise 20 mentalthandicapppede boern I engelsk,. Peace of cake..! Troede vi. Efter at have sunget alfabetsangen igennem nogle gange, og gennemgaaet alfabetet, hvad vi synes var grundigt, var der gaaet ca. 10 min.. 10 min!!! Hvordan skulle man saa faa de naeste 110min til at gaa, med en flok boern som man ikke kan kommunikere med, og vis koncentrationsniveau ligger paa et minimum? En time var hvad vi kunne “klare”. Har ellers aldrig set mig selv som en der giver op, men her maatte jeg melde pas. Vi kunne ikke undervise dem!!!

Samtidig var dagen en smule trist. En australsk pige som jeg har snakket med, kom og besoegte Peace Village for sidste gang, da hun skulle rejse hjem 2. februar. En af sygeplejeskerne der, havde inviteret os alle paa middag hos hende. De fleste huse I Hanoi er paa 3-4 etager, hvor man maaske bor en hel familie i et hus, ogsaa har de hver isaer en etage. Hende her havde en lille etage for sig selv, mes et lille toilet, koekken og et vaerelse, I alt ca. 25-30 kvm.. Det er standarten for “middelklassevietnamesere”.
Maden vi fik var selvfoelgelig helt fantastisk god, (er efterhaanden blevet fuldstaendig vild med vietnamesisk mad). Den stod paa rispapirruller, hvor man selv fylder I med koed, salat, nudler, aeg og hvad der ellers bliver serveret. Det kan man aldrig faa for meget af. (Bare rolig, skal nok soerge for I kommer til at smage naar jeg kommer hjem).

4. februar 2007.

Endnu en soendagstur var arrangeret, endnu engang af vores fantastiske veninde Tu’. Fisketur. Lyder NAESTEN lige saa saert som skituren. Det kom ikke som en overraskelse at vi skulle koere paa Moto. Det der kunne undre mig, var at der et sted I udkanten af Hanoi skulle vaere et sted at fiske, som ikke var I floden.

Op ad en motorvejslignendne vej laa et lille idyllisk dampbrug, put and take, eller hvad man nu kalder den slags. Rundt om de to brungrumsede soeer var der plantet smaa bambustraehytter, hvor man saa kunne sidde med sin bambusfiskestang og proeve at vaere taalmodige nok til at faa noget paa krogen. Vi fangede intet.

Skulle om aftenen hjem til Tu og spise. Mens hendes bedstemor knoklede med middagen gik vi en lille tur I omraaedet hvor hun bor. Vi kom hen paa denne museumslignende plads, som blev brugt til gymnastik, badminton og I et hjoerne stod nogle smaa fyre og oevede breakdance.
Straks da vi kom, blev vi trukket hen af en far og sin soen der ville spille badminton med os. Det var fedt at svinge ketcheren igen. :-)

Haaber at hoere mere fra jer snart. Paa torsdag begynder ferien for alvor, saa de naeste 2-3 uger bliver nok uden nogen kommunikation til det danske.

Kan stadig ikke faa det til at fungere med at laese kommentarer her paa sitet, saa skriv endelig til min mail.