6 days to go!

Saa er min lille rejse ved at lakke mod enden, og mon ikke det er en underlig fornemmelse..

Egentlig synes jeg at jeg har vaennet mig til tanken, og er med garanti klar til at tage hjem igen, da jeg synes jeg har faaet min portion Vietnam, men naar jeg saa snakker med de andre toeser der rejser videre, glaeder jeg mig som en gal til at komme afsted igen, og se flere sider af den store verden vi lever i..

Jeg er nok ikke den eneste der synes at de sidste 3 maaneder er floejet afsted. Det er naesten ikke til at finde hoved og hale i alle de fantastiske oplevelser jeg har haft, og der skal nok blive masser af billeder og historier at fortaelle.

Siden sidste update kan jeg fortaelle at vi HAR proevet at spise baade hundekoed og slangekoed, og ikke mindst drikke slangeblod.. Kald mig bare hard-core vietnameser ;-)
Det var selvfoelgelig Tu der tog os med ud til begge restauranter, hvilket endnu engang var en succes,.

Til hundeejerne : INGEN panik,. Kommer ikke luskende om natten for at slagte jeres hunde. Det var foerste og SIDSTE gang jeg spiste hundekoed. Vietnameserne synes det er en delikatesse, og det er faktisk rimeligt dyrt, paa trods af, at stoerstedelen af koedet er fedt, hud, lidt pels, og meget lidt koed. Vi fik det grillet, stegt i en form for sovs ogsaa lidt hundemedister.. Yum yum..!


Slangekoed var til gengaeld enormt laekkert. De draebte slangen mens vi saa paa det, (det var naermest et lille show), fik blod, galle og hjerte ud. Hjertet pumpede stadigvaek da det var fjernet. Og hvem var hardcore nok til at drikke det bankende hjerte med vodka?!!........ IKKE mig.. Tu' fik det ned, men er ikke helt sikker paa hun slugte det.



Vi slutter arbejdet af paa PeaceVillage af paa fredag, blandt andet ved at sove derude fra imorgen (torsdag) til fredag. Det bliver underligt ikke at skulle derud mere, og der er MANGE af boernene jeg vil komme til at savne.
Troester mig dog med at der kommer flere frivillige fra MS, der kommer og tager sig godt af alle mine skoenne unger :-)



Dette var slutningen paa min Vietnam-weblog. Glaeder mig meget til at se jer alle. Hold godt fast i jeres saltlakridser, rugbroed og Mors deller :-)


Vi ses i Danmark.

Countdown; 21 days

Nu bliver dagene mod mit Vietnam-eventyrs ende faerre og faerre,. Underligt at man rent faktisk kan begynde at taelle ned, og ugerne, dagene bare flyver afsted,. Det er helt utroligt. Og ikke nok med det, er naesten alle dagene planlagt fra nu af, til afrejsen d. 3. januar,.

En lille kort update over de begivenhedsrige dage indtil nu.:

27. februar.

Burde egentlig have vaeret paa arbejde i Peacevillage, men vores dovenskab, det daarlige vejr, og Tu' der naesten tvang os til at blive hjemme, fik mig overtalt til at tage en enkelt dag derhjemme. Lise var endnu ikke ankommet fra Saigon, saa hjalp Signe med at undervise en af klasserne der kommer her i Peacehouse og faar gratis ekstraundervisning i engelsk.

Det var virkelig skoent at undervise soede boern, der gerne ville have undervisningen, og som forstod og som ogsaa laerte noget.

Aftenen skulle, uden jeg overhoved var forberedt og vise sig at blive en begivenhedsrig aften. Pernille, Trine ( to af de danske piger), var inviteret til festival i den lille by naer Peacehouse. Det var en form for en religioes byfest i sammenhaeng med Tet (det kinesiske nytaar), som naesten foregik paa samme maade som Hundested havnefest, bare i lidt mindre maalestok, og med et religioest islaet.

Mange mennesker, spil, oel, is, balloner, levende musik, og det religioese kunne vi selvfoelgelig ikke gaa glip af. Inden vi fik set os om, var der en lille vietnamesisk dame, klaedt i nationaldragten og med kulsorte taender, der REV os ind i templet. Foerst skulle vi betale et symbolsk beloeb for at for held og lykke i det nye aar. (Det er i oevrigt grisens aar, hvis I skulle vaere i tvivl).
Derefter kunne vi ABSOLUT ikke komme udenom at bede ved alle de smaa "altre". Normalt er det ikke noget jeg goer, isaer ikke ved en religion jeg absolut ikke har nogen tro i, men her var der ingen udvej. Alle folk blev helt ivirige over at der var hvide mennesker der, baade til at bede, og ogsaa bare til deres lille byfest. Det bliver nu rart at komme hjem og kunne vaere lidt mindre i centrum.


2. marts 2007

Endnu en arbejdsdag i PeaceVillage, der dog skulle vise sig at faa en anderledes drejning. I de foerste timer sammen med Tu' fik vi invitation til bryllup i spisepausen. Med andre ord, vi havde ikke noget valg.

Baade Lise og jeg har noget af det mest kedelige toej paa, og ikke mindst gode udtraadte klipklappere, men det skulle ikke betyde noget.

Vi ankom kl. 11 til en keampe bygning der til forveksling kunne ligne et museum,. Op ad en roed loeber op til festsalen hvor brudeparret og foraeldrene tog venligt imod os. I festsalen var der daekket fantastisk flot op til omkring 100-200 mennesker med hvide duge, blomster, stole med store sloejfer paa, og en lille scene, hvor der senere hen var alskens optraedener med smaa piger der dansede og sang.

Vi skulle selvfoelgelig ogsaa sidde ved de fint opdaekkede borde og spise med af den dyre mad, drikke deres oel osv,. Det er laenge siden jeg har foelt mig saa malplaceret.
Det viste dig, at det ikke var unormalt at bruge sin spisepause paa at "crashe" et bryllup. Umiddelbart virkede det som om, alle bare kom for at aede og drikke og saa smutte efter det. Ingen af vietnameserne lagde saerligt meget opmaersomhed i, da brudeparret kom ind, da de smaa piger optraadte osv.

(Fandt dog senere ud af, at i Vietnam betaler man et belob til brudeparret for at betale for brylluppet, og det kun er de rigere der har raad til saa stort et bryllup, det gav lidt mere mening.)

Inden vi forlod stedet, ville bruden da "selvfoelgelig" have et billede af os, da vi da er noget helt specielt. Saa nu kan Lise og Kristine ses i bryllupsbilleder fra Hanoi 2. marts 2007.



Soendag 4. marts 2007

Endnu en dag der stod paa tur med Tu'. Selve dagen var ikke det store at skrive hjem om. Vi koerte ud til en af de utallige pagodaer sammen med Tu, hendes to faetre og hendes kusine. Saa gik vi op ad en masse trapper i ALT for varmt vejr, for at kigge kort paa pagodaen, gaa ned igen og derefter gaa i middagssolen for at se en fyrreskov, der ikke var andet end en restaurant, nogle smaa traeer al'a Troldeskoven i Lynaes, og et par borde.

Vi spiste frokost hos Tu' og hendes bedstemor og begav os hjemad efter en god og hyggelig dag.

Aftenen skulle dog vise sig at blive den mest begivenhedsrige. Lise og jeg skulle dagen efter paa en haard antisukkerkur (som i oevrigt stadigvaek holder), saa hvorfor ikke spise en MASSE chokolade den sidste aften inden vi gaar igang? Vi havde laant Tu's scooter, saa det ville jo vaere ingen sag lige at koere i Big C (supermarked) og koebe lidt god chokolade.

Det gik da ogsaa straalende indtil vi skulle hjem.. Parkeringsbilletten var VAEK!!! Er der noget man ikke skal goere her i Vietnam, er det at smide parkeringsbilletten vaek.

Vi proevede ALT, men det eneste der ville du, var hvis Tu' kom med koerekort og registreringsattest.. Og hvem havde ikke sin mobiltelefon med?! Hverken Lise eller jeg havde da taenkt at den belv noedvendig. HELDIGVIS er vietnamesere et utroligt hjaelpsomt folk, naar man er i knibe, saa en venlig mand laante os vores telefon, oversatte for parkeringsvagterne, og forklarede Tu' hele situationen. Han saagar ventede med os, indtil Tu dukkede op.

Da hun endelig kom, skulle hun udfylde i et kladdehaefte alle oplysningerne fra koerekort, og registreringsattest, og hvis hun ikke havde vaeret chamerende, og vi ikke havde vaeret to soede, koenne hvide piger, havde vi ogsaa skulle betale 50.000 vietnamesiske dong (ca. 15 danske kroner, som man kan komme rigtig langt med her).



Mandag 4. april 2007

Endnu en alm. arbejdsdag, som Tu skulle goere til noget saerligt. Arbejdsdagen var en af de lange, 9 - 16, men efter arbejde blev vi endnu engang overrasket. I Hanoi ligger der mange dansesteder, og vi var ved et af dem, "Dancing Queen", paa en helt almindelig mandag eftermiddag.
Musikken da vi ankom, var techno med en kvindestemme der sang noget al'a "I want your sexy body", og til den musik dansede ca. 10 par en vals rundt paa det polerede gulv.

Ca. 15. vietnamesiske maend med vrikkende hofter var simpelthen ansat til at byde alle damerne op. Vi blev da ogsaa budt op flere gange, men turde simpelthen ikke vise alle de trin jeg IKKE kan.


7. marts 2007


De foerste to timer i PeaceVillage gik over alt forventning. Vi fik overtalt Tu' til at boernene maatte tegne, og legede lidt vildt med drengene paa gulvet, noget som Tu' absolut ikke broed sig om.
Det er ufatteligt svaert af forstaa, at et saa soedt menneske som Tu' ikke kan foele glaede ved boernenes grin og smil, men det virkede som om det var det vaerste for hende.

Maaden hun behandler boernene paa er hjerteskaerende. En ny dreng der skulle vises til toilettet ville forsigtigt tage hende i haanden, hvor hun med det samme hiver ham bestemt afsted i haandleddet. Der er absolut INGEN kaerlighed paa det sted, og kan maerke paa mig selv at jeg med tiden er blevet mere "haard". Der skal mere til at chorkere mig nu,.

Til gengaled er det ogsaa tydeligt at se hvor stor forskel det har gjort at Lise og jeg er kommet ind i klassen, Tu slaar naesten ikke boernene mere, og de fleste har gjort store fremskridt i deres opfoersel, blot ved at blive aktiveret den smule hver dag.

Selvom jeg savner Danmark usandsyneligt meget, er det virkelig svaert at skulle overlade de boern til det sted, og ikke vide om den lille forskel vi har gjort vil vare ved, eller om det vil aendres.




Mandag 12. marts 2007

Har brugt hele weekenden paa et forlaenget weekendsophold i en lille skraedder by, 18 timers togkoersel fra Hanoi. Det var dejligt skoent varmt vejr, dejlig afveksling fra Hanois kulde og regn. Men det gode vejr blev nu mest nydt svedende i smaa proverum hos de mange skraeddere. Det var fantastisk at kunne faa sko, tasker, toej, NAESTEN som alt hvad man havde droemt om. Saa nu er sommerkjolerne klar til den fantastiske sommer det bliver i aar.
:-)


I naeste weekend gaar turen mod Halong Bay, hvor vi primaert skal sejle rundt og se et oe-landskab der skulle vaere helt fantastisk. Vi regner med selv at arrangere turen, for man bliver TRAET af at skulle gaa rundt samlet i en lille gruppe med turister.

Herfra er der ikke megen tid igen. Tror de sidste weekender skal bruges paa at samle ting sammen, faa sendt pakke hjem, og faa set alle de ting i Hanoi jeg endnu ikke har set.

Vi skal da selvfoelgelig ogsaa ud og smage hundekoed og slangekoed,. Hvis jeg kan spisekomave, hvorfor saa ikke det?

Glaeder mig til at hoere mere fra det danske.. Har desvaerre ikke oceaner af tid ved computeren, men goer mit bedste for at svare ALLE.


Kram

Kristine